Vi sidder og spiser spinatlasagne til aftensmad, og Ruben er troligt i gang med at dissekere maden ("Hvad er det, mor? Og hvad er det, mor??") for små stykker løg og større stykker tomat.
Der hyggesnakkes, og Ruben siger sådan henkastet "Det er løg". Jeg svarer "Nååå", og tænker at det nu mest ligner et stykke pasta, men det er da OK at han synes, det ligner løg - fantasi er jo godt..
Senere er Jens i gang med at fortælle noget, og Ruben afbryder og siger højt og bestemt "Det er LØG".
Jens og jeg veksler blikke, og spørger om han siger "Det er LØGN"? Ja, det siger han. Vi spørger om nogen har sagt det i dag i børnehaven (Ruben var på besøg i Æblehaven med sin dagpleje i dag - han starter på mandag..), men nej, det er der ikke. Hvem har så sagt at noget er løgn?
"Det siger Martin og Ketil"!
Jeg troede egentlig Martin & Ketil-fasen var ovre (ALT hvad Ruben gjorde, mente han bestemt også at Martin & Ketil gjorde for et halvt års tiden), men de er åbenbart tilbage - og nu endda med anklager om løgn!
0 comments:
Post a Comment